HANDELSBETINGELSER

Du kan købe bøgerne fra Forlaget Deus Ex Machina ApS hos boghandlere, netboghandlere samt direkte her fra forlagets hjemmeside.

På denne side finder du information om dine rettigheder og pligter, når du handler på deusexmachina.dk.

 

ORDREBEKRÆFTELSE

Efter afgivelsen af din ordre modtager du en elektronisk ordrebekræftelse med et ordrenummer. Dette bedes oplyst ved alle henvendelser.

 

PRISER

Alle priser er gældende udsalgspriser inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Mængderabat fratrækkes automatisk ved gennemførelse af ordren.

 

LEVERING

Bestilte bøger leveres som regel til adresser i Danmark inden for 4-5 hverdage.

Levering til udlandet kan ske efter aftale med forlaget. Kontakt os direkte for mere info.

 

LEVERINGSOMKOSTNINGER

Varer købt i webshoppen leveres med DAO, GLS eller PostNord.

Alle leveringer i Danmark tillægges leveringsomkostninger, som følger:

Levering til privat adresse: 49 DKK

Levering til valgfri pakkeshop: 39 DKK

Gratis levering ved køb over 599 DKK

 

BETALING

Du kan betale med betalingskort eller via bankoverførsel med faktura*. Der kan betales med: Visa, Visa/Dankort, Visa Electron, MasterCard, MasterCard Debet og Maestro. Ved betaling med kort trækkes det skyldige beløb først på tidspunktet for afsendelse af varen.

Betalingen sker via en sikker server (SSL). De indtastede oplysninger er krypterede og kan ikke læses af andre. Forlaget Deus Ex Machina ApS har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger, da betalingen sker via betalingsgatewayen Quickpay.

*) Betaling med faktura er kun muligt for institutioner og forretninger, herunder skoler, boghandlere og teatre m.m. Hvis du ønsker at betale med faktura, bedes du rette henvendelse direkte til forlaget på tlf. 3153 4887 eller email: info@deusexmachina.dk.

 

KVITTERING

Du modtager din kvittering for købet på mail.

 

ANNULLERING AF ORDRE

Ordrer, der endnu ikke er effektueret, kan annulleres uden beregning. Kontakt os på tlf.: 31534887 eller e-mail: info@deusexmachina.dk. Er varen afsendt, har du mulighed for at returnere den, hvis du fortryder købet. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen.

 

RETURRET 

Du har fuld returret inden for 14 dage efter modtagelsen, såfremt varen er ubeskadiget. Hvis du ønsker at returnere en vare, bedes du sende en email til forlaget med besked om returnering samt angivelse af ordrenummer.

Derefter sendes varen retur direkte til forlaget (d.v.s. ikke til pakkeshop eller anden butik).

Du skal vedlægge en kopi af din faktura og/eller ordrenummer, og varen skal være ubrugt og forsvarligt indpakket. Du skal selv betale forsendelsesomkostningerne og har ansvar for varen, indtil vi modtager den – gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer.

Tilbagebetaling af købesummen sker senest 14 dage efter, varen er modtaget retur, dog undtaget forsendelsesomkostninger betalt ved første tilsending af varen.

RETURADRESSE:

Forlaget Deus Ex Machina ApS
Baggesensgade 19, 4. tv
2200 København N

 

BYTTESERVICE

Vi tilbyder 30 dages bytteservice fra købsdatoen, dog ikke på udsalgsvarer. Købsdatoen regnes fra den dag, hvor vi afsender pakken. Bytteservice gælder ikke e-bøger eller lydbøger, hvis du har startet downloadingen af varen.

Hvis du ønsker at bytte en vare, så send en e-mail til forlaget på info@deusexmachina.dk med oplysninger om ordrenummer, og hvilken vare du ønsker at bytte til.

Send derefter den købte vare retur direkte til forlaget efter samme retningslinjer og betingelser som under “RETURRET”.

Når vi har registreret varen retur, sender vi den nye vare med en ny faktura og refunderer evt. overskydende beløb til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med, inden for 14 dage.

Varen, der sendes retur, må ikke være brugt og skal være i samme stand som ved modtagelsen.

 

REKLAMATION

Er varen beskadiget, eller er der fejl på varen ved modtagelsen, bedes du hurtigst muligt rette henvendelse til forlaget på tlf.: 31534887 eller email: info@deusaxmachina.dk.

En beskadiget vare returneres til forlaget uden omkostninger. Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelse eller faktura nr. og kopi af evt. forudgеende korrespondance med forlaget i pakken.

Vi leverer en ny vare i løbet af 14 dage, hvis varen er på lager. Hvis en ny levering ikke er mulig, tilbagebetaler vi beløbet, inklusiv omkostninger til returnering, inden 14 dage.

Vær opmærksom på. at vurderingen af fejl og skader altid vil bero på en konkret vurdering. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke skyldes skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af brug af varen, forkert håndtering af varen, m.m..

 

KØBELOVEN

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Du har 2 års reklamationsret regnet fra modtagelsesdatoen. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere indenfor rimelig tid og senest 14 dage efter modtagelsen af varen.

 

RETTIGHEDER OG ANSVAR

Forlaget Deus Ex machina ApS kan ikke drages til ansvar for andet, end hvad der følger efter gældende relevant lovgivning.

En eventuel tvist mellem Forlaget Deus Ex Machina ApS og en kunde afgøres efter gældende retspraksis og ved de almindelige regler.

Du er altid velkommen til at kontakte forlaget, hvis du har spørgsmål eller problemer i forbindelse med et køb: Tlf.: 31534887, e-mail: info@deusexmachina.dk.

Alle kunder er omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske Markedsføringslov og Lov om visse Forbrugeraftaler. Som registreret kunde har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Forlaget Deus Ex Machina ApS har de forpligtelser, der dækker over bl.a. Købelovens bestemmelser vedr. forsinkelse, produktansvar og de almindelige erstatningsansvarsregler. Forlaget påtager sig ikke yderligere ansvar for produkter efter gældende dansk lovgivning.

 

PERSONDATA

I forbindelse med køb på deusexmachina.dk. skal du oplyse:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • Betalingsoplysninger

Disse data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører jf. bogføringslovens § 10. Derefter slettes oplysningerne.

Oplysninger bliver ikke videregivet eller solgt til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan en situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger. Henvendelse skal ske til forlaget via e-mail: info@deusexmachina.dk.