
AFTENLANDET EFTER BRANDEN
af Julie Maj Jakobsen
Indeholder stykkerne:
AFTENLANDET
Stykket foregår på motorvejscafeteriet GET IN et sted i Europa. Her møder europæere i fri bevægelighed og flygtninge på vej op igennem Europa hinanden i et stærkt, intenst og vedkommende drama om flygtninge, familier og følelser. Stykket blev skrevet i 2015-2016, hvor store flygtningestrømme nåede Europa. Det forhandler temaer som medmenneskelighed og næstekærlighed og europæernes angst for det fremmede. Det blev opført på Aalborg Teater i 2017.
EFTER BRANDEN
Er en rystende, aktuel og hjertegribende forestilling om at være anderledes. En ung mor og hendes teenagesøn flytter ind i et såkaldt ghettoområde et sted i Danmark. Sønnen har et vanskabt ansigt, mere sært end nogen andens, og her er alle anderledes end det store befolkningsflertal. Men snart efter bliver de involveret i et drama med de øvrige beboere. Dette stykke om anderledeshed inviterer os til at give vores egen opfattelse af, hvad der er anderledes, og hvad der er normalt, et eftersyn. Stykket blev opført på Aalborg Teater i 2019.